Ferie- og kursus lukket: E-konsultation, elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse er IKKE muligt, når klinikken holder ferie- eller kursuslukket.
“Tid samme dag”:
Vi har et tidsbestillingssystem, der er anderledes end andre steder. Det hedder: “Tid samme dag”. Dette betyder, at man får en tid samme dag, som man bestiller.
Til gengæld kan man ikke forudbestille konsultationer. Der er dog undtagelser, således at man kan bestille tider til årskontroller, børneundersøgelser og svangreundersøgelser.
Telefontiden er kl. 8-10 og jo tidligere du ringer, jo større chance er der for at give en tid, der passer dig.
Onsdag er der aftenkonsultation, og der er det ikke praktisk muligt at tilbyde “tid samme dag”.
Attester: Ring og bestil tid til attester. Jeg vil bede dig have attesten ved hånden, når du bestiller tid, da der afsættes tid efter hvilken type attest der er tale om. Det kan dreje sig om 10-60 minutter.
Kørekortattest: Inden du har tid hos lægen, skal du udfylde Del A i den elektroniske lægeattest. Du finder lægeattesten ved at logge dig på lægeattest kørekort. Del A udfyldes af dig, inden tid hos lægen.
Priser:
Kørekortsattest kr.500 + moms ialt kr. 625,-
Mulighedserklæring/sygemelding kr. 700,-
Sygemelding studerende kr. 400,-
Betales med Mobile Pay eller kontant.
For pris på andre attester, kontakt venligst sygeplejersken.
Medicinbestilling:
Receptfornyelser foregår primært ved konsultation, men man kan også ringe angående dette.
E-konsultation:
E-konsultation er beregnet til korte konkrete henvendelser.
Reglerne er, at man kan forvente svar inden for 5 hverdage, i nogle tilfælde svarer vi dog hurtigere, hvis der er mulighed for det
Kan også anvendes til svar på prøver når dette er aftalt.
E-konsultation er IKKE beregnet til akutte henvendelser
Praksisform: Solopraksis.